onsdag den 16. oktober 2013

Bloggen???

Jeg har i de seneste 14 dage forsøgt at kigge ned i min egen arbejdspraksis. Det har været frygteligt hårdt. Grunden hertil har været frustrationer over de tilstande der hersker på min arbejdsplads. Tankevækkende hvor meget det psykiske arbejdsmiljø fylder.

Der er ikke kommet mange tanker ud omkring min arbejdspraksis. Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke kan vurdere bloggen som redskab.

I min optik har bloggen rigtig mange kvaliteter.
Måden at kommunikere oplysninger og informationer ud på, til en bred vifte af "followers" tiltaler mig meget.
Netop fordi dette redskab kan skabe fokus på forskellige emner på forskellige niveauer.
Samtidig kan modtageren tage diskussionen op hvis vedkommende ønsker det eller man kan bare kommentere på de forskellige indlæg.

I mit tilfælde vil jeg anvende denne blog til at fastholde min "forhåbentlige" progression gennem MIL over de næste 1½ år. Jeg ved, at jeg har brug for et sted, hvor jeg kan notere nogle af de tanker og overvejelser har har i forbindelse med studiet. Her mener jeg denne type blog er god da mine medstuderende har mulighed for at kommentere på indlæg.

I forbindelse med mit arbejde anvender jeg bloggen noget anderledes. Her skal den fungere som platform for videndeling mellem de elever som er koblet til de fag jeg underviser i.
Bloggen bliver "lager" for den nødvendige instruktion eleverne har behov for. Samtidig vil den være stedet hvor man kan spørge ind til problemstillinger i forbindelse med undervisningen. Alle der deltager har så mulighed for at svarer på disse spørgsmål.
Tanken er at eleverne ikke altid skal sidde og vente på svar fra underviseren. Eleverne "spilder" således ikke tiden og vigtigst de lære at hjælpe hinanden der hvor de har deres kompetencer. Forhåbentlig kan jeg bredde bloggen eller måske en wiki så meget ud i undervisningen at eleverne helt per refleks søger information her i stedet for at altid "google" deres spørgsmål.
At søge på nettet er naturligvis nødvendigt i mange tilfælde, men der går meget tid med at søge informationer, finde de korrekte informationer og sidst men ikke mindst kontrollere deres validitet.
Her giver jeg eleverne en mulighed for at finde relevant information hurtigt således de ikke sidder med undervisningens frustration så længe at de giver op.

Så alt i alt er bloggen et redskab jeg vil anvende fremover i min praksis som underviser. Sammen med andre IT redskaber kan jeg skabe et rummeligt klasseværelse med plads til alle der har lyst til at deltage. De der så ikke ønsker at deltage må jeg finde en anden måde at motivere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar