fredag den 25. oktober 2013

E-skoler Midt
Trænger du til lidt praksisnær "underholdning" omkring IKT så tjek følgende sider.

http://eskolermidt.wordpress.com/

http://eskolermidt.wikispaces.com/

God fornøjelse

onsdag den 16. oktober 2013

Bloggen???

Jeg har i de seneste 14 dage forsøgt at kigge ned i min egen arbejdspraksis. Det har været frygteligt hårdt. Grunden hertil har været frustrationer over de tilstande der hersker på min arbejdsplads. Tankevækkende hvor meget det psykiske arbejdsmiljø fylder.

Der er ikke kommet mange tanker ud omkring min arbejdspraksis. Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke kan vurdere bloggen som redskab.

I min optik har bloggen rigtig mange kvaliteter.
Måden at kommunikere oplysninger og informationer ud på, til en bred vifte af "followers" tiltaler mig meget.
Netop fordi dette redskab kan skabe fokus på forskellige emner på forskellige niveauer.
Samtidig kan modtageren tage diskussionen op hvis vedkommende ønsker det eller man kan bare kommentere på de forskellige indlæg.

I mit tilfælde vil jeg anvende denne blog til at fastholde min "forhåbentlige" progression gennem MIL over de næste 1½ år. Jeg ved, at jeg har brug for et sted, hvor jeg kan notere nogle af de tanker og overvejelser har har i forbindelse med studiet. Her mener jeg denne type blog er god da mine medstuderende har mulighed for at kommentere på indlæg.

I forbindelse med mit arbejde anvender jeg bloggen noget anderledes. Her skal den fungere som platform for videndeling mellem de elever som er koblet til de fag jeg underviser i.
Bloggen bliver "lager" for den nødvendige instruktion eleverne har behov for. Samtidig vil den være stedet hvor man kan spørge ind til problemstillinger i forbindelse med undervisningen. Alle der deltager har så mulighed for at svarer på disse spørgsmål.
Tanken er at eleverne ikke altid skal sidde og vente på svar fra underviseren. Eleverne "spilder" således ikke tiden og vigtigst de lære at hjælpe hinanden der hvor de har deres kompetencer. Forhåbentlig kan jeg bredde bloggen eller måske en wiki så meget ud i undervisningen at eleverne helt per refleks søger information her i stedet for at altid "google" deres spørgsmål.
At søge på nettet er naturligvis nødvendigt i mange tilfælde, men der går meget tid med at søge informationer, finde de korrekte informationer og sidst men ikke mindst kontrollere deres validitet.
Her giver jeg eleverne en mulighed for at finde relevant information hurtigt således de ikke sidder med undervisningens frustration så længe at de giver op.

Så alt i alt er bloggen et redskab jeg vil anvende fremover i min praksis som underviser. Sammen med andre IT redskaber kan jeg skabe et rummeligt klasseværelse med plads til alle der har lyst til at deltage. De der så ikke ønsker at deltage må jeg finde en anden måde at motivere.



mandag den 14. oktober 2013

1. udkast.

Den grundlæggende tanke bag Prestudy med fleksibel vejledning.

Byggeri og Energi A på HTX Skjern.

Ideen bag dette koncept er kommet frem gennem de observationer og erfaringer jeg har fra mit praksisfelt. Jeg arbejder med Gymnasieelever på HTX. Dvs. en type elever der gerne skulle have en ekstra interesse for det naturvidenskabelige og tekniske aspekt af undervisningen. Med det som udgangspunkt har jeg de seneste 2 år anvendt et modelleringsprogram fra Autodesk kaldet Revit.

Hvorfor et program som omdrejningspunkt?

Når man som projekterende skal i gang med et projekt starter man med en brugerundersøgelse af hvilke ønsker bygherren har. Derefter arbejdes der normalt ud fra nogle planer, altså "flade" tegninger som ikke giver et rummeligt indtryk af bygningen.
Vores elever er meget visuelle og hvis ikke de meget hurtigt kan se visuelle resultater mister de interessen for arbejdet. Revit giver eleverne mulighed for med det samme at se deres tanker i 3d.
Da vi ikke har meget tid til rådighed bliver vi som undervisere nødt til hurtigt at fange elevernes interesse og vise dem at det at starte et projekt op ikke er så indviklet.

Revit vender den normale tankegang i et projekt. Programmet giver eleverne mulighed for at bruge deres ideer om et spændende byggeri uden at de først skal kende til en masse forskellige detaljer om konstruktioner osv.

Problemet med "tryk på knap" undervisning.

Vores elever er vant til computeren og nogle elever ved mere om dem end vi selv gør. Andre har utroligt svært ved at anvende de simpleste funktioner ud over de enkelte programmer de anvender til sociale aktiviteter. Vi kan sammenligne med de selvprogrammerende og de generiske medarbejdere. (Sørensen, Audon, Levinsen 2010, s. 49) Følger vi ovenstående antagelse er det tydeligt at disse to elevtyper ikke vil have den samme indlæringskurve. De selvprogrammerende elever vil have en meget stejl kurve mens de generiske elever vil have en meget flad kurve. Det er meget svært at forene denne forskel i et samlet klasserum. Løsningen bliver så flipped classroom og en fleksibel vejledning hvor eleverne indbyrdes kan hjælpe (vejlede) hinanden, men hvor også underviseren har mulighed for at kommentere på spørgsmål. Tanken er at dette skal blive et fælles redskab til at løse forskellige problemer i forbindelse med modelleringen af bygningen. Hvis det er muligt at eleverne kan tage ejerskab i selve opbygningen af denne blog vil den uden tvivl blive mere givtig for dem.


Nu sidder jeg her, den sidste aften inden deadline og forsøger at danne mig et overblik på hvad bloggen egentlig er for en størrelse. Jeg er sikker på at den kommer til at fungere i mit projekt. Enkelte elever har allerede kontaktet mig og bedt om uddybende kommentarer, dejligt. Så nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Jeg tror jeg beholder denne blog... Til refleksion over hvordan min arbejdspraksis udvilker sig over de næste par år. Det kunne være sjovt at se hvordan jeg har udviklet mig rent fagligt, og personligt. Der følger jo altid mere end det faglige med når man forsøger at videreuddanne sig. Ikke en dårlig ting vis i spørger mig.
Det er et godt fællesskab vi har fået skabt os på MIL, der er altid en med en konstruktiv tanke :) Tak for det Morten.

Jeg tror der er en løsning på vej, chefen har indkaldt os hver især til et møde om det han forventer vi skal nå det kommende år. Så mon ikke der kommer en løsning.
Frustrationen er i hvert fald væk. Måske gør ferien også sit :)

Det kan aldrig gå være end helt galt, så vidt jeg ved.


søndag den 13. oktober 2013

Hvad gør man når det man troede var en fornuftig arbejdssituation viser sig at være en alvorlig stress-faktor i ens liv? Ideen med denne blog er jo egentlig at jeg skal blogge om min arbejdspraksis...
Men hvad skriver man når der er så store problemer på arbejdspladsen at man ikke kan løse dem. Ikke engang ved at gå til chefen. Det er ham der er problemet, og han har først indset det i fredags...
Vi har længe kæmpet med mindre tid til de opgaver vi er blevet pålagt. Det tror jeg man gør på de fleste arbejdspladser. Men nu er vi spændt endnu hårdere for, samtidig med at vores chef ikke længere har tillid til at vi udføre arbejdet efter bedste evne. Så bliver dagene på skolen lange, og triste.
Vores lærerkollegie er gået fra at være et innovativt sted med plads til nye ideer og alt hvad dette indebære, til at være et sted man helst forlader så hurtigt man kan... Derfor er det utroligt svært at sidde her og lade som om jeg har fuld kontrol over det der foregår... Selvom i der læser det er mere fremmede end mine kolleger. Det føles bare ikke sådan. Så det bliver vendepunktet... at i kommer med nyt input, nye svar som jeg ikke kan få "derhjemme", at i bliver der hvor jeg finder de nye veje som er nødvendig at gå for os alle. Ellers er der jo ingen mening i at uddanne sig mere. Så kunne vi jo bare blive der hvor vi er. Men det har vi ikke lyst til, vi vil se mere, opleve mere, nå mere.

Nå men tilbage til arbejdet :)

Lige nu sidder jeg og gør de sidste screencasts klar til eleverne. De skal køre på mandag. Så er jeg klar til at køre den vejledning som eleverne har behov for, hvilket jeg forsøger at gøre på facebook. Her kan eleverne altid komme i kontakt med mig og det er udgangspunktet i den første gennemkørsel af undersøgelsen. Senere vil jeg se på om der er bedre måder at vejlede eleverne på. Jeg er meget spændt på om det er fornuftigt, set fra en undervisers synspunkt at stille sig til rådighed på facebook. Udfordringen er at eleverne måske forventer at de kan få svar døgnet rundt, hvilket jeg jo ikke kan levere, men lad os se. Jag kan jo altid ændre forudsætningerne.

Nå det er alt for nu, god nat, alle jer der sidder derude endnu :)

mandag den 7. oktober 2013

Så er invitationen til Webinar den 29. oktober klar. 
Brug linket for at melde til 


Tilmelding.

Program. 

God fornøjelse
Hvorfor en blog?

Hvorfor egentlig en blog omkring min arbejdspraksis, og hvad skal den indeholde.

Naturligvis er en del af begrundelsen for denne blog at det er en opgave givet i forbindelse med MIL studiet. 

Men når det så er sagt ser jeg et stort potentiale i denne måde at formidle fagligt stof og kommentere på dette indhold.

Der er i disse år stor fokus på skiftet fra arbejdsdeling til videndeling i de gymnasiale uddannelser. I læreplanen for teknologi A og B udtrykkes det således:
"Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt." (Htx-bekendtgørelsen, bilag 28 og 29)

I min optik, sagt fra en projektvejleders synspunkt, må vi som undervisere flytte os fra den kooperative undervisning til den kollaborative. (Bang & Dalsgaard, 2011)

Her ser jeg bloggen som en nem og let tilgængelig platform for dette. Bloggen giver mulighed for at interagere når som helst og hvor som helst, med den teknologi der er til rådighed i dag. 

Dette er også min mulighed for at forsøge bloggen som platform.

I denne blog vil fokus ligge på et regionsprojekt jeg er en del af. se http://eskolermidt.wikispaces.com/

Tanken med denne blog er således at videndele mine erfaringer med projektet således det kommer både mine medstuderende og de øvrige deltagere i regionsprojektet til gode. 

Projektet omhandler flipped classroom konceptet og målet er, at udvikle nogle retningslinjer for ,hvordan man som bruger nemmest kommer i gang med flipped classroom. Samtidig er det uhyre vigtigt at man har de didaktiske overvejelser på plads. Dette skal guiden også indeholde.

Så jeg håber på mange læsere, godt vi har MIL :), men også mange konstruktive kommentarer.

God fornøjelse

Referencer:

BEK nr 778 af 26/06/2013 Gældende
(Htx-bekendtgørelsen)
Offentliggørelsesdato: 28-06-2013
Ministeriet for Børn og Undervisning

Bang, J., & Dalsgaard, C. (2011). Samarbejde - kooperation eller kollaboration? Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV), 3(5). Retrieved from http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/unev/article/view/4953

torsdag den 3. oktober 2013

Lige en test på tag clouds, også kaldet etiketter på dansk :)