fredag den 1. november 2013

fredag den 25. oktober 2013

E-skoler Midt
Trænger du til lidt praksisnær "underholdning" omkring IKT så tjek følgende sider.

http://eskolermidt.wordpress.com/

http://eskolermidt.wikispaces.com/

God fornøjelse

onsdag den 16. oktober 2013

Bloggen???

Jeg har i de seneste 14 dage forsøgt at kigge ned i min egen arbejdspraksis. Det har været frygteligt hårdt. Grunden hertil har været frustrationer over de tilstande der hersker på min arbejdsplads. Tankevækkende hvor meget det psykiske arbejdsmiljø fylder.

Der er ikke kommet mange tanker ud omkring min arbejdspraksis. Men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke kan vurdere bloggen som redskab.

I min optik har bloggen rigtig mange kvaliteter.
Måden at kommunikere oplysninger og informationer ud på, til en bred vifte af "followers" tiltaler mig meget.
Netop fordi dette redskab kan skabe fokus på forskellige emner på forskellige niveauer.
Samtidig kan modtageren tage diskussionen op hvis vedkommende ønsker det eller man kan bare kommentere på de forskellige indlæg.

I mit tilfælde vil jeg anvende denne blog til at fastholde min "forhåbentlige" progression gennem MIL over de næste 1½ år. Jeg ved, at jeg har brug for et sted, hvor jeg kan notere nogle af de tanker og overvejelser har har i forbindelse med studiet. Her mener jeg denne type blog er god da mine medstuderende har mulighed for at kommentere på indlæg.

I forbindelse med mit arbejde anvender jeg bloggen noget anderledes. Her skal den fungere som platform for videndeling mellem de elever som er koblet til de fag jeg underviser i.
Bloggen bliver "lager" for den nødvendige instruktion eleverne har behov for. Samtidig vil den være stedet hvor man kan spørge ind til problemstillinger i forbindelse med undervisningen. Alle der deltager har så mulighed for at svarer på disse spørgsmål.
Tanken er at eleverne ikke altid skal sidde og vente på svar fra underviseren. Eleverne "spilder" således ikke tiden og vigtigst de lære at hjælpe hinanden der hvor de har deres kompetencer. Forhåbentlig kan jeg bredde bloggen eller måske en wiki så meget ud i undervisningen at eleverne helt per refleks søger information her i stedet for at altid "google" deres spørgsmål.
At søge på nettet er naturligvis nødvendigt i mange tilfælde, men der går meget tid med at søge informationer, finde de korrekte informationer og sidst men ikke mindst kontrollere deres validitet.
Her giver jeg eleverne en mulighed for at finde relevant information hurtigt således de ikke sidder med undervisningens frustration så længe at de giver op.

Så alt i alt er bloggen et redskab jeg vil anvende fremover i min praksis som underviser. Sammen med andre IT redskaber kan jeg skabe et rummeligt klasseværelse med plads til alle der har lyst til at deltage. De der så ikke ønsker at deltage må jeg finde en anden måde at motivere.



mandag den 14. oktober 2013

1. udkast.

Den grundlæggende tanke bag Prestudy med fleksibel vejledning.

Byggeri og Energi A på HTX Skjern.

Ideen bag dette koncept er kommet frem gennem de observationer og erfaringer jeg har fra mit praksisfelt. Jeg arbejder med Gymnasieelever på HTX. Dvs. en type elever der gerne skulle have en ekstra interesse for det naturvidenskabelige og tekniske aspekt af undervisningen. Med det som udgangspunkt har jeg de seneste 2 år anvendt et modelleringsprogram fra Autodesk kaldet Revit.

Hvorfor et program som omdrejningspunkt?

Når man som projekterende skal i gang med et projekt starter man med en brugerundersøgelse af hvilke ønsker bygherren har. Derefter arbejdes der normalt ud fra nogle planer, altså "flade" tegninger som ikke giver et rummeligt indtryk af bygningen.
Vores elever er meget visuelle og hvis ikke de meget hurtigt kan se visuelle resultater mister de interessen for arbejdet. Revit giver eleverne mulighed for med det samme at se deres tanker i 3d.
Da vi ikke har meget tid til rådighed bliver vi som undervisere nødt til hurtigt at fange elevernes interesse og vise dem at det at starte et projekt op ikke er så indviklet.

Revit vender den normale tankegang i et projekt. Programmet giver eleverne mulighed for at bruge deres ideer om et spændende byggeri uden at de først skal kende til en masse forskellige detaljer om konstruktioner osv.

Problemet med "tryk på knap" undervisning.

Vores elever er vant til computeren og nogle elever ved mere om dem end vi selv gør. Andre har utroligt svært ved at anvende de simpleste funktioner ud over de enkelte programmer de anvender til sociale aktiviteter. Vi kan sammenligne med de selvprogrammerende og de generiske medarbejdere. (Sørensen, Audon, Levinsen 2010, s. 49) Følger vi ovenstående antagelse er det tydeligt at disse to elevtyper ikke vil have den samme indlæringskurve. De selvprogrammerende elever vil have en meget stejl kurve mens de generiske elever vil have en meget flad kurve. Det er meget svært at forene denne forskel i et samlet klasserum. Løsningen bliver så flipped classroom og en fleksibel vejledning hvor eleverne indbyrdes kan hjælpe (vejlede) hinanden, men hvor også underviseren har mulighed for at kommentere på spørgsmål. Tanken er at dette skal blive et fælles redskab til at løse forskellige problemer i forbindelse med modelleringen af bygningen. Hvis det er muligt at eleverne kan tage ejerskab i selve opbygningen af denne blog vil den uden tvivl blive mere givtig for dem.


Nu sidder jeg her, den sidste aften inden deadline og forsøger at danne mig et overblik på hvad bloggen egentlig er for en størrelse. Jeg er sikker på at den kommer til at fungere i mit projekt. Enkelte elever har allerede kontaktet mig og bedt om uddybende kommentarer, dejligt. Så nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Jeg tror jeg beholder denne blog... Til refleksion over hvordan min arbejdspraksis udvilker sig over de næste par år. Det kunne være sjovt at se hvordan jeg har udviklet mig rent fagligt, og personligt. Der følger jo altid mere end det faglige med når man forsøger at videreuddanne sig. Ikke en dårlig ting vis i spørger mig.
Det er et godt fællesskab vi har fået skabt os på MIL, der er altid en med en konstruktiv tanke :) Tak for det Morten.

Jeg tror der er en løsning på vej, chefen har indkaldt os hver især til et møde om det han forventer vi skal nå det kommende år. Så mon ikke der kommer en løsning.
Frustrationen er i hvert fald væk. Måske gør ferien også sit :)

Det kan aldrig gå være end helt galt, så vidt jeg ved.